City Medical Centre · klinik for kirurgi inden for flere specialerDagligt 10:00–18:00

Behandling af gigt7 min. læsetid

Gigt i knæet: årsager, typer og de behandlingsmuligheder, der findes i dag

Gigt i knæet er en af de hyppigste årsager til smerter, når man går, går på trapper eller rejser sig fra en stol. Det er ikke én sygdom: slid på brusken, autoimmun betændelse, urinsyregigt og gamle skader kan alle ligge bag. Denne guide forklarer årsager og typer, hvordan diagnosen stilles, hvilke behandlinger der bruges, og hvornår du skal søge læge uden at vente.

City Medical Centres redaktionOpdateret

Det vigtigste på 30 sekunder

  • Gigt i knæet er ikke én sygdom: slid på brusken, autoimmun betændelse, urinsyregigt, gamle skader og infektioner kan alle føre til den.
  • Først kommer en præcis diagnose: undersøgelse, røntgen, ultralyd eller MR og efter behov blodprøver eller analyse af ledvæske.
  • Ved alle typer begynder behandlingen med øvelser, der styrker lårmusklerne, og med vægttab ved overvægt.
  • Indsprøjtninger med PRP og SVF fra eget væv bruges, når et udbrud har lagt sig, som del af en plan og ikke i stedet for reumatologen.
  • Et pludselig varmt, rødt, hævet og meget smertefuldt knæ, især med feber, kræver akut hjælp: en infektion kan skade leddet på få dage.

Gigt i knæet: hvad det er, og hvordan det behandles

Artritis betyder ledbetændelse, og i daglig tale kaldes både den og slidgigt for gigt. Knæet rammes oftere end næsten alle andre led, fordi det bærer kropsvægten ved hvert skridt og bøjes tusindvis af gange om dagen. Indvendigt dækker glat brusk enderne af lårbenet og skinnebenet, og en tynd ledhinde danner væske, der holder bevægelsen smidig.

Årsager og risikofaktorer

Gigt i knæet opstår som regel ved et samspil af faktorer frem for én tydelig årsag. De hyppigste er:

  • Alder og slid – brusken bliver mindre modstandsdygtig med årene;
  • Overvægt – hvert ekstra kilo øger belastningen på knæet, når du går og tager trapper;
  • Tidligere skader – menisklæsioner, ledbåndsskader og brud tæt på leddet øger risikoen mange år senere;
  • Autoimmune sygdomme – ved leddegigt eller psoriasisgigt angriber immunforsvaret ledhinden;
  • Stofskifteforstyrrelser – ved urinsyregigt aflejres urinsyrekrystaller i leddet;
  • Infektioner – bakterier kan nå leddet via blodet eller et sår, og visse infektioner andre steder i kroppen udløser reaktiv gigt;
  • Arv og benstilling – familiær disposition, hjulbenethed eller kalveknæ og gentaget tungt arbejde eller sport.

Slidgigt i knæet er hyppigere hos kvinder end hos mænd, især efter overgangsalderen.

De vigtigste typer af gigt i knæet

Hvad der sker

Slidgigt (artrose)
Gradvist slid på brusken og forandringer i knoglen
Leddegigt
Immunforsvaret angriber ledhinden
Psoriasisgigt
Ledbetændelse forbundet med psoriasis
Urinsyregigt
Urinsyrekrystaller i leddet
Posttraumatisk slidgigt
Ledskade efter en skade
Septisk artritis
Bakteriel infektion i leddet

Typiske kendetegn

Slidgigt (artrose)
Smerter ved bevægelse og efter aktivitet, kortvarig morgenstivhed, hyppigst efter 50
Leddegigt
Ofte begge knæ og andre led, langvarig morgenstivhed, træthed
Psoriasisgigt
Hud- eller negleforandringer, hævede led
Urinsyregigt
Pludseligt anfald med stærke smerter, rødme og hævelse
Posttraumatisk slidgigt
Opstår måneder eller år efter et brud eller en ledbånds- eller meniskskade
Septisk artritis
Varmt, hævet, meget smertefuldt knæ, ofte med feber; kræver akut behandling

I det samme knæ kan flere processer forekomme på én gang, for eksempel slidgigt, der udvikler sig efter mange års betændelsesgigt. Derfor kommer en præcis diagnose før enhver behandlingsplan.

Symptomer, stadier og diagnose

Almindelige symptomer

  • smerter, når du går, tager trapper eller rejser dig, og ved betændelsestyperne også i hvile og om natten;
  • stivhed om morgenen eller efter at have siddet stille;
  • hævelse, varme og nogle gange rødme over leddet;
  • knasen eller knirken, en følelse af at knæet svigter eller låser;
  • besvær med at bøje eller strække benet helt.

Behandling: fra medicin til regenerative indsprøjtninger

Grundlæggende tiltag for alle

Uanset typen sætter retningslinjerne træning først: at styrke lårmusklerne, skånsomme aktiviteter som cykling eller svømning og at holde knæet i bevægelse. Vægttab ved overvægt mindsker belastningen på leddet. En fysioterapeut kan lægge et træningsprogram, og gode sko eller en stok kan hjælpe på de dårlige dage.

Hvornår operation kommer på tale, og hvornår du skal søge akut hjælp

Operation overvejes som regel, når smerter og funktionstab fortsat er svære trods anden behandling. Mulighederne omfatter kikkertoperation ved udvalgte mekaniske problemer, osteotomi hos yngre patienter for at flytte belastningen væk fra en slidt del af leddet, og en del- eller helprotese i knæet ved fremskreden slidgigt. Beslutningen træffes sammen med en ortopædkirurg efter en afvejning af fordele og risici.

Forebyg udbrud

Gigt forløber ofte i bølger med roligere perioder og udbrud. Du kan være med til at gøre udbruddene sjældnere:

  • vær aktiv hver dag, og lav de øvelser, som fysioterapeuten anbefaler;
  • hold en sund vægt;
  • varm op før sport, og undgå pludselige spring i træningsmængden;
  • tag den ordinerede behandling mod betændelsesgigt eller urinsyregigt regelmæssigt, og stop aldrig på egen hånd;
  • begræns ved urinsyregigt alkohol og de fødevarer, der udløser anfald, som lægen råder dig til;
  • gå tidligt til lægen, når et nyt mønster af smerter eller hævelse viser sig.

En personlig plan hos City Medical Centre

City Medical Centre tager imod patienter fra udlandet. Den første konsultation er gratis og kan foregå online: send dine røntgen-, MR- eller ultralydssvar sammen med en kort beskrivelse af dine gener, så gennemgår en læge dem. Hvis PRP eller SVF passer til din gigttype og dit stadium, forklarer lægen planen og oplyser prisen, som derefter fastlægges i kontrakten. En personlig koordinator følger dig fra den første besked til kontrolbesøgene, og billeder og spørgsmål kan sendes via WhatsApp. Læs mere på siden om gigtbehandling.

Kilder

Ofte stillede spørgsmål

Hvad forårsager gigt i knæet?

Den hyppigste årsag er gradvist slid på brusken (slidgigt), ofte forbundet med alder, overvægt og gamle skader. Andre årsager er autoimmune sygdomme som leddegigt eller psoriasisgigt, urinsyregigt, infektioner og følger af brud eller ledbånds- og menisklæsioner.

Hvordan stilles diagnosen gigt i knæet?

Lægen spørger til dine symptomer og undersøger knæet. Røntgen viser forsnævring af ledspalten og knogleforandringer, mens ultralyd eller MR-scanning viser bløddele og væske. Blodprøver og analyse af ledvæske hjælper med at påvise betændelsesgigt, urinsyregigt eller infektion.

Kan PRP eller SVF hjælpe mod gigt i knæet?

Hos egnede patienter kan de lindre betændelse og smerter og støtte vævet i leddet. De bruges som en del af en samlet plan, når et akut udbrud er faldet til ro, og erstatter ikke reumatologens behandling. Resultaterne varierer fra person til person, og lægen afgør, om de passer til dig.

Hvornår er gigt i knæet akut?

Søg akut hjælp, hvis knæet pludselig bliver varmt, rødt, hævet og meget smertefuldt, især med feber, fordi det kan være en infektion. Det samme gælder, hvis du ikke kan støtte på benet efter en skade, hvis knæet er låst, eller hvis der opstår smerter og hævelse i læggen.

Hvordan forebygger jeg udbrud af gigt i knæet?

Hold dig aktiv med regelmæssig muskelstyrkende træning, hold en sund vægt, og øg belastningen gradvist. Har du betændelsesgigt eller urinsyregigt, så tag den ordinerede behandling regelmæssigt, og stop ikke på egen hånd. Gå tidligt til lægen ved nye smerter eller hævelse.

Bemærk. Denne artikel er generel information og ikke lægelig rådgivning. Enhver operation har kontraindikationer og risici, og den rette løsning afgøres først efter en undersøgelse hos en læge.

Har du et spørgsmål om din situation? Få en gratis konsultation

Skriv dit navn og telefonnummer, så ringer en koordinator dig op. Du kan også sende billeder og spørgsmål på WhatsApp.

Bliv ringet op

eller

Skriv til os på WhatsApp

Læs også