Gigt i skulderen: årsager, diagnose og behandling

Ved gigt bliver den glatte brusk, som lader fladerne glide, beskadiget – enten af slid eller af betændelse. Leddet bliver smertefuldt og stift, bevægeligheden mindskes, og med tiden ændrer knoglen under brusken form. Da skulderen bygger på et stort bevægeudslag snarere end på at bære vægt, kan selv et moderat tab af bevægelighed gøre almindelige opgaver svære.

• en stor, langvarig bristning i rotatormanchetten, som ændrer, hvordan kuglen sidder i skålen;
• betændelsessygdomme i immunsystemet, som angriber ledhinden;
• tabt blodforsyning til overarmsknoglens kugle, som svækker knoglen under brusken;
• tungt arbejde eller sport med armene over hovedet i mange år, især for det lille led øverst på skulderen.

Ofte spiller flere faktorer ind. Har man fået skulderen af led som tyveårig, kan man for eksempel få gigt i den skulder årtier tidligere end i den anden.

• rotatormanchet-artropati, en kombination af en stor senebristning og ledskade;
• avaskulær nekrose, hvor en del af knoglen mister blodforsyningen, og ledfladen kan falde sammen.

Formen betyder noget. Betændelsesagtig gigt behandles af en reumatolog med medicin, der dæmper immunsystemet; PRP og SVF erstatter ikke den behandling og kan højst overvejes som et supplement.

• besvær med at rede hår, lukke en bh eller nå baglommen.

Som gigt i andre led beskrives gigt i skulderen ofte i stadier. I tidlige stadier er bruskforandringerne små, og smerten kommer og går. I mellemstadierne bliver ledspalten smallere, der dannes knoglepålejringer, og bevægelsen begrænses. I sene stadier er der lidt brusk tilbage, der er smerter i hvile, og armen kan knap løftes over skulderhøjde.

Scanninger viser derefter, hvad der sker indeni:

• røntgen viser ledspalten, knoglepålejringer og kuglens placering i skålen;
• ultralyd viser sener, væske i leddet og betændelse i bløddelene;
• MR-scanning viser brusk, bristninger i rotatormanchetten og tidlige knogleforandringer;
• blodprøver hjælper med at udelukke eller bekræfte betændelsesagtig gigt.

Et klart billede af form og stadie gør en fornuftig behandlingsplan mulig. Har du allerede scanninger, kan de ofte vurderes før et fysisk besøg.

PRP, blodpladerigt plasma fra dit eget blod, kan dæmpe betændelse og støtte leddets væv og senerne omkring det. Det er mest nyttigt i tidlige og mellemstadier. SVF, en cellefraktion fra en lille prøve af dit eget fedtvæv kombineret med plasma, overvejes som regel, når forandringerne er mere udtalte, og målet er en mere langvarig effekt. Begge injiceres ultralydsvejledt, så materialet havner det rigtige sted.

Der findes også andre injektioner, som injektioner med en smørende gel eller betændelsesdæmpende hormoninjektioner; det er generel information, og valget ligger hos din behandlende læge. Effekten af enhver injektion varierer fra person til person og afhænger af gigtens form og stadie, så ingen kan love et bestemt resultat. Hvordan PRP og SVF foregår, er beskrevet på siden om ledbehandling.

Så kan en ortopædkirurg drøfte en operation, for eksempel kikkertkirurgi eller en skulderprotese. Det er store beslutninger med lang genoptræning, så det er værd at træffe dem med et klart billede af dine scanninger og af, hvad der allerede er prøvet. En second opinion på de samme scanninger er et normalt skridt før enhver operation.

City Medical Centre udfører ikke skulderoperationer eller kunstige led og giver ikke injektioner med smørende gel eller hormoner i leddet.

Klinikken arbejder med patienter fra udlandet. Den første konsultation og gennemgangen af dine scanninger er gratis og kan foregå online: send dine røntgen-, MR- eller ultralydsbilleder og beskriv dine gener. Lægen vurderer gigtens form og stadie, fortæller dig ærligt, om PRP eller SVF giver mening i dit tilfælde, og oplyser i så fald prisen, som derefter fastlægges i kontrakten. En personlig koordinator følger dig fra den første besked til kontrollerne, og spørgsmål kan sendes via Telegram. Læs mere på siden om gigtbehandling.