Behandling af slidgigt6 min. læsetid
Slidgigt i skulderen: symptomer, stadier og behandlingsmuligheder
Slidgigt i skulderen melder sig som regel langsomt: en dyb smerte, når du rækker op efter en høj hylde, et klik, når du løfter armen, smerter, der vækker dig om natten, når du vender dig om på den side. Den er mindre almindelig end slidgigt i knæ eller hofte, men kan gøre hverdagsting som at tage tøj på, køre bil eller vaske hår overraskende svære. Denne guide forklarer, hvad der sker i leddet, hvordan sygdommen udvikler sig, hvordan den stilles, og hvilke behandlinger der kan hjælpe i hvert stadie.
Det vigtigste på 30 sekunder
- Slidgigt i skulderen er gradvist slid af brusken i skulderens kugleled.
- Typisk er dyb smerte, natlige smerter, stivhed og klik, når du løfter armen.
- Røntgen viser stadiet; ultralyd og MR viser sener, brusk og blødt væv.
- Træning er grundlaget; PRP- og SVF-indsprøjtninger kan støtte den i de tidlige stadier.
- I det fremskredne stadie kan en kunstig skulder drøftes med en ortopædkirurg.
Slidgigt i skulderen: hvad det er
Slidgigt, også kaldet artrose, er en kronisk sygdom, hvor den glatte brusk, der dækker knoglernes ender, gradvist bliver tyndere og slides væk. I skulderen sker det mest i hovedleddet, et kugleled, hvor overarmsknoglens hoved møder skulderbladets flade ledskål. Et andet, mindre led øverst på skulderen, hvor kravebenet møder skulderbladet, kan også slides og giver snarere smerter øverst på skulderen end dybt i leddet.
Når brusken forsvinder, begynder knoglerne at gnide mod hinanden, der dannes små knoglepigge langs kanterne, og ledhinden kan blive irriteret. Resultatet er smerter, stivhed og et stadig mindre bevægeudslag. Slidgigt er en degenerativ og ikke en betændelsessygdom, selv om der kan komme opblussen med hævelse og varme.
Hvorfor slidgigt i skulderen opstår
Skulderen bærer ikke kropsvægt, så brusken slides som regel af andre grunde. De mest almindelige er:
- Alder og langvarigt slid: risikoen stiger fra omkring 50 år.
- Gamle skader: skulderluksationer, brud tæt på leddet eller gentagen ustabilitet kan skade brusken og føre til posttraumatisk slidgigt mange år senere.
- En stor, gammel rift i rotatormanchetten: uden de sener, der holder hovedet centreret, slides leddet ujævnt.
- Tungt arbejde eller sport over skulderhøjde, fx byggearbejde, vægtløftning eller kastesport.
- Tidligere ledbetændelse, fx efter leddegigt eller en infektion.
- Arvelighed, der påvirker, hvor modstandsdygtig brusken er.
Symptomer og stadier
Typiske tegn på slidgigt i skulderen er:
- en dyb smerte i skulderen, der forværres ved brug og i starten lindres ved hvile;
- natlige smerter, især når du ligger på den ramte side;
- stivhed og et gradvist mindre bevægeudslag, fx når du rækker om bag ryggen;
- klik, knasen eller hak, når du bevæger armen.
Læger beskriver som regel sygdommen i stadier ud fra symptomer og røntgenbilleder:
Tidligt
- Hvad der sker
- Brusken begynder at blive tyndere, røntgen kan se næsten normal ud
- Hvordan det føles
- Smerter en gang imellem efter belastning
Moderat
- Hvad der sker
- Ledspalten bliver smallere, de første knoglepigge viser sig
- Hvordan det føles
- Jævnlige smerter, morgenstivhed, lidt nedsat bevægelighed
Fremskredent
- Hvad der sker
- Der er kun lidt brusk tilbage, knoglerne gnider, store knoglepigge
- Hvordan det føles
- Smerter i hvile og om natten, udtalt stivhed
Behandling uden operation virker bedst i det tidlige og moderate stadie, mens der stadig er brusk at beskytte.
Diagnose og valg af den rette specialist
Skuldersmerter har mange årsager, og seneproblemer forveksles ofte med slidgigt og omvendt. Derfor er en grundig undersøgelse vigtig. En ortopædkirurg eller en læge med erfaring i ledbehandling tjekker bevægelighed og styrke og bestiller som regel:
- røntgen, der viser ledspalten, knoglepigge og stadiet;
- ultralyd, der viser senerne, væske og betændelse omkring leddet;
- MR-scanning, når lægen har brug for detaljer om brusken, rotatormanchetten og andet blødt væv.
Blodprøver kan komme til, hvis der er mistanke om en betændelsesform for gigt. Behandlingsplanen afhænger af, hvad billederne viser, så det kan betale sig at samle dem og tage dem med til konsultationen.
Behandlingsmuligheder: træning, PRP og SVF
Behandlingen skal mindske smerterne, holde skulderen i bevægelse og bremse yderligere slid. Den kombinerer som regel flere trin:
- Træning og fysioterapi: blid bevægelse og styrkelse af musklerne omkring skulderbladet og rotatormanchetten er grundlaget for behandlingen.
- Tilpasning af hverdagens belastning: undgå lange perioder med arbejde over skulderhøjde, og tilpas sporten.
- Korte perioder med smertestillende, fx gigtpiller (NSAID), valgt af en læge.
- PRP (blodpladeberiget plasma) fra dit eget blod, sprøjtet ind i leddet for at dæmpe betændelse og støtte vævets heling. Det bruges ofte ved let slidgigt.
- SVF-celleterapi: celler fra en lille prøve af dit eget fedtvæv, kombineret med PRP og sprøjtet ind i leddet. Det bruges især i det tidlige og moderate stadie, når der er brug for en stærkere effekt.
Andre indsprøjtninger, fx med binyrebarkhormon (kortikosteroider), bruges nogle gange til at dæmpe en opblussen, men effekten er som regel kortvarig. Du kan læse mere om PRP og SVF på vores side om behandling af slidgigt.
Kan slidgigt i skulderen helbredes?
Slidt brusk vokser ikke helt ud igen, så slidgigt kan ikke gøres om. Det, behandling kan, er at mindske smerterne, forbedre bevægeligheden og bremse sygdommens udvikling. Mange med tidlig eller moderat slidgigt i skulderen holder sig aktive i årevis med en kombination af træning, fornuftig belastning og, hvor det giver mening, indsprøjtninger.
Hvor længe effekten af indsprøjtninger holder, varierer fra person til person og afhænger af stadiet, aktivitetsniveauet og andre faktorer. Ingen kan love et bestemt resultat, og en ærlig læge fortæller dig, hvad der er realistisk for din skulder.
Når indsprøjtninger ikke er nok
I det fremskredne stadie, når der kun er lidt brusk tilbage, giver indsprøjtninger ofte kun begrænset lindring. Tegn på, at en operation bør drøftes, er:
- konstante smerter i hvile og om natten trods behandling;
- et stort tab af bevægelighed, der gør hverdagens opgaver umulige;
- en tydelig ødelæggelse af leddet på røntgen.
I de tilfælde er en kunstig skulder den sædvanlige mulighed, og beslutningen træffes sammen med en ortopædkirurg ud fra alder, helbred og mål. En ærlig vurdering af stadiet er en del af god behandling: indsprøjtninger bør ikke udsætte en operation, der virkelig er nødvendig.
En personlig plan hos City Medical Centre
City Medical Centre behandler slidgigt i skulderen uden operation. Lægen tilbyder to metoder: PRP-behandling fra dit eget blod og celleterapi med SVF fra dit eget fedtvæv kombineret med PRP. Hver indsprøjtning gives under ultralydsvejledning, de fleste tager hjem samme dag, og kontroller efter én, tre og seks måneder lader lægen justere planen.
City Medical Centre indsætter ikke kunstige skulderled; fysioterapiforløb, andre indsprøjtninger og ledudskiftning beskrives i denne artikel som generel information.
Den første konsultation er gratis og kan foregå online. Send dine røntgenbilleder, MR-scanninger eller beskrivelser, så vurderer lægen stadiet og siger ærligt, om behandling uden operation giver mening. Prisen oplyses efter vurderingen og fastsættes i kontrakten. En personlig koordinator følger dig fra din første besked til afslutningen af forløbet, og billeder og spørgsmål kan sendes via Telegram. Læs mere på vores side om behandling af slidgigt.
Kilder
Ofte stillede spørgsmål
Kan slidgigt i skulderen helbredes helt?
Nej. Slidt brusk vokser ikke helt ud igen, så sygdommen kan ikke gøres om. Behandling kan mindske smerterne, forbedre bevægeligheden og bremse udviklingen, og mange med tidlig eller moderat slidgigt holder sig aktive i årevis med træning, fornuftig belastning og, hvor det giver mening, indsprøjtninger.
Hjælper indsprøjtninger mod slidgigt i skulderen?
De kan hjælpe, især i det tidlige og moderate stadie. PRP fra dit eget blod kan dæmpe betændelse og støtte vævets heling, og SVF kombineret med PRP bruges, når der er brug for en stærkere effekt. Indsprøjtninger virker bedst sammen med træning; i det fremskredne stadie er effekten begrænset.
Hvilken læge behandler slidgigt i skulderen?
Som regel en ortopædkirurg eller en læge, der er specialiseret i ledbehandling. Lægen undersøger skulderen, gennemgår røntgen, ultralyd eller MR og vælger mellem træning, indsprøjtninger eller henvisning til operation. En fysioterapeut hjælper derefter med træningsprogrammet.
Hvilke stadier har slidgigt i skulderen?
I det tidlige stadie begynder brusken at blive tyndere, og smerterne kommer kun efter belastning. I det moderate stadie bliver ledspalten smallere, der dannes knoglepigge, og stivheden øges. I det fremskredne stadie er der kun lidt brusk tilbage, og smerterne er der også i hvile og om natten.
Hvor lang tid tager PRP-behandling af skulderen?
Selve indgrebet tager kort tid, og de fleste tager hjem samme dag. Smerterne aftager som regel i løbet af den første måned, bevægeligheden bedres over cirka tre måneder, og den fulde effekt udvikler sig over omkring seks måneder. Kontroller hjælper lægen med at justere planen.
Har du et spørgsmål om din situation? Få en gratis konsultation
Skriv til en koordinator på Telegram: vi svarer direkte i chatten, og der kan du også sende billeder og spørgsmål.
- Den første konsultation er gratis og kan foregå online
- Lægen oplyser prisen efter vurderingen, og den fastsættes i kontrakten
- En personlig koordinator følger dig fra første besked til du er kommet dig
Skriv til vores koordinator på Telegram
Vi svarer direkte i chatten – du kan sende billeder
Skriv på TelegramNår du sender en besked, accepterer du vores privatlivspolitik
Læs også
LedbehandlingSmerter i skulderleddet: behandling uden operation og tegn på, at et indgreb er nødvendigt
De fleste skuldersmerter kan behandles uden operation. Årsager, nyttige skanninger, fysioterapi, PRP og SVF, og hvornår operation er nødvendig.
Behandling af slidgigtSlidgigtens stadier forklaret: hvad der kan gøres i hvert stadie
De fire stadier af slidgigt forklaret enkelt: tidlige tegn, smerter og stivhed, fejlstilling, hvad der hjælper i hvert stadie, og hvornår injektioner ikke længere er nok.
AnsigtsløftHudpleje efter ansigtsløft: en praktisk guide til de første uger og måneder
Sådan plejer du huden efter et ansigtsløft: snit, hævelse, kost og medicin, solbeskyttelse, hvornår hudpleje og makeup må genoptages, og advarselstegn.