Leddegigt og slidgigt: hvad er forskellen, og hvorfor betyder den noget for behandlingen

Forenklet sagt begynder betændelsesgigt med, at immunforsvaret eller en anden årsag til betændelse angriber leddet. Slidgigt begynder med, at leddets væv langsomt slides og ikke når at blive repareret. De to kan overlappe, og betændelse spiller også en rolle ved slidgigt, men udgangspunktet og forløbet er forskellige.

Hvorfor betyder forskellen noget? Fordi de rigtige prøver, den rigtige specialist og den rigtige behandlingsplan afhænger af, hvilken tilstand du har. En plan, der passer til slidt brusk i ét knæ, kan være det forkerte første skridt ved en autoimmun sygdom, der rammer mange led på én gang.

Ved betændelsesgigt

Ved tilstande som leddegigt (reumatoid artritis) angriber immunforsvaret ved en fejl ledhinden. Den bliver tyk og betændt, danner ekstra væske og kan, hvis den ikke behandles, skade brusk og knogle. Andre former for betændelsesgigt er psoriasisgigt, urinsyregigt, hvor der dannes krystaller i leddet, samt reaktiv eller infektiøs artritis.

Ved slidgigt

Ved slidgigt bliver brusken ru og tyndere. Kroppen forsøger at reparere leddet, og der kan dannes knoglenabber, såkaldte osteofytter, i kanterne. Ledhinden kan blive let betændt, og leddet kan miste sin glidende bevægelse. Forandringerne udvikler sig som regel langsomt over flere år.

• Slidgigt bliver hyppigere med alderen, oftest fra midten af 40'erne. Overvægt, tidligere ledskader eller operationer, stor belastning på arbejdet eller i sport og arvelighed øger risikoen. Det er hyppigere hos kvinder.
• Leddegigt og flere andre former for betændelsesgigt kan begynde i alle voksne aldre, ofte mellem 30 og 50 år. Kvinder rammes oftere end mænd. Rygning og arvelighed øger risikoen.
• Urinsyregigt er hyppigere hos mænd og hænger sammen med et højt indhold af urinsyre i blodet.

At have en risikofaktor betyder ikke, at du får sygdommen. Det hjælper kun lægen med at vurdere, hvilken forklaring der er mest sandsynlig.

Hvis et led pludselig bliver varmt, stærkt hævet og smertefuldt, eller hvis du får feber, så søg hurtigt læge. Det kan være tegn på infektion eller urinsyregigt, som kræver akut behandling.

• Blodprøver. Betændelsesmarkører (som sænkningsreaktion og CRP) er ofte forhøjede ved betændelsesgigt. Reumafaktor og anti-CCP-antistoffer hjælper med at bekræfte leddegigt, og urinsyreniveauet bruges ved mistanke om urinsyregigt. Ved slidgigt er blodprøverne som regel normale og bruges især til at udelukke andre årsager.
• Røntgen. Ved slidgigt kan billederne vise indsnævret ledspalte og osteofytter. Ved betændelsesgigt kan tidlige røntgenbilleder se normale ud.
• Ultralyd og MR-scanning. De viser ledhinden, væske, brusk og bløddele og hjælper med at opdage betændelse tidligt.
• Analyse af ledvæske. Nogle gange udtages en lille væskeprøve for at lede efter krystaller eller infektion.

Hvis du allerede har scanninger og prøvesvar, så gem dem. En læge, der gennemgår din sag på afstand, kan ofte ud fra dem vurdere, hvilken vej der er den rigtige.

Betændelsesgigt

Systemiske betændelsessygdomme som leddegigt behandles af en reumatolog. Behandlingen omfatter som regel sygdomsmodificerende medicin, der dæmper immunreaktionen, valgt og fulgt af denne specialist. Målet er at få tidlig kontrol over sygdommen og beskytte leddene mod varige skader. Lokale ledbehandlinger kan støtte denne behandling, men erstatter den ikke.

Slidgigt

Behandling af slidgigt begynder som regel med træning og fysioterapi, vægtkontrol, smertelindring efter lægens råd og ledstøtte, hvor det giver mening. Når et led er svært beskadiget og hverdagen begrænses, kan en ledudskiftning komme på tale. Det er generelle muligheder; den rette kombination vælges sammen med din læge efter en vurdering.

PRP og SVF

Blodpladeberiget plasma (PRP) og stromal vaskulær fraktion (SVF) er injektionsbehandlinger fremstillet af dit eget blod og dit eget fedtvæv. De bruges til at mindske betændelse og smerter og støtte vævet inde i leddet. Ved slidgigt overvejes de som en mulighed for at lindre symptomerne og udskyde mere indgribende tiltag. Ved betændelsesgigt kan de indgå i den samlede plan, når et akut udbrud er faldet til ro, sideløbende med den behandling, din reumatolog har ordineret. De gives ikke ved en aktiv ledinfektion. Resultaterne varierer fra person til person, og ingen behandling kan love et bestemt resultat. Hvordan behandlingen foregår, kan du læse på vores side om gigtbehandling.

Den første konsultation er gratis og kan foregå online. Send dine røntgen-, MR- eller ultralydsbeskrivelser og nye blodprøver, og beskriv dine symptomer. Lægen gennemgår dem, bekræfter, om PRP eller SVF passer til din type gigt, og oplyser prisen, som derefter fastlægges i kontrakten. En personlig koordinator følger dig fra din første besked til afslutningen af opfølgningen, og billeder, scanninger og spørgsmål kan sendes via Telegram. Læs mere på siden om gigtbehandling.