Hvem kan få en fedmeoperation: BMI-kriterier, kontraindikationer og undersøgelser

Hvem kan få en fedmeoperation: det korte svar

En fedmeoperation overvejes hos voksne med svær overvægt, eller overvægt der allerede skader helbredet, som ikke har opnået et varigt resultat med kost, motion og medicinsk behandling. Beslutningen bygger aldrig kun på vægten.

Kirurgen ser på fire ting samlet:

• body mass index (BMI) og hvor længe overvægten har varet;
• vægtrelaterede sygdomme som type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller søvnapnø;
• tidligere forsøg på at tabe sig uden operation, og hvorfor de ikke holdt;
• det generelle helbred, operationsrisikoen og viljen til at ændre spisevanerne resten af livet.

Hvis de fleste af disse punkter peger mod operation, er næste skridt en fuld udredning. Det endelige svar kommer derefter fra kirurgen og teamet, ikke fra en beregner.

BMI-kriterier i internationale retningslinjer

BMI er vægten i kilo divideret med højden i meter i anden potens. Det er et groft screeningsværktøj: det viser ikke, hvor fedtet sidder, eller hvordan stofskiftet fungerer, men det hjælper med at inddele patienter i grupper.

I 2022 opdaterede American Society for Metabolic and Bariatric Surgery (ASMBS) og International Federation for the Surgery of Obesity and Metabolic Disorders (IFSO) kriterier, der havde gældt længe, og sænkede grænserne. Mange nationale sundhedsvæsener og klinikker bruger stadig de ældre, strengere grænser. I praksis tages begge i betragtning:

Et tal i denne tabel er en grund til at tale med en kirurg, ikke et automatisk ja. På vores side om fedmekirurgi beskriver klinikken samme tilgang: operation er som regel begrundet ved et BMI over 40, eller over 35 med alvorlige følgesygdomme, og lavere værdier vurderes individuelt.

Følgesygdomme, der taler for en operation

Overvægt kommer sjældent alene. Når en læge forbinder en sygdom med overvægten og forventer, at den bedres ved vægttab, taler det for operation. De mest almindelige er:

• type 2-diabetes eller prædiabetes, der er svær at regulere;
• forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol;
• obstruktiv søvnapnø;
• fedtlever;
• ledsmerter og slidgigt i knæ og hofter;
• åreknuder og hævede ben;
• fertilitetsproblemer og polycystisk ovariesyndrom hos kvinder;
• refluks, åndenød og nedsat bevægelighed.

Det er almindeligt, at disse sygdomme bedres efter operationen, men det er ikke garanteret og varierer fra person til person. Derfor fortsætter de regelmæssige kontroller efter indgrebet.

Hvornår operation frarådes: kontraindikationer

Nogle situationer udelukker operation, andre betyder, at den må vente, til problemet er behandlet. Kirurgen vurderer hvert tilfælde, men dette er de sædvanlige grunde til et nej eller et ikke endnu:

• graviditet, eller mindre end cirka seks måneder siden amningen stoppede;
• alder under 18 år på City Medical Centre (teenagere vurderes kun i specialiserede programmer);
• aktiv kræft;
• en akut sygdom eller et opblus af en kronisk sygdom;
• alvorlig hjerte-, lunge-, lever- eller nyresygdom, der gør bedøvelsen for risikabel;
• forstyrrelser i blodets størkning;
• alvorlig psykisk sygdom, der ikke er stabil, aktivt alkohol- eller stofmisbrug eller en ubehandlet spiseforstyrrelse som bulimi;
• ikke at kunne eller ville følge kosten, tage tilskud resten af livet og møde op til opfølgning.

Mange af disse er midlertidige. Efter behandling, stabilisering eller afsluttet amning kan spørgsmålet om operation tages op igen.

Undersøgelser før operationen

Den fulde udredning har to formål: at bekræfte, at operationen er sikker, og at vælge det rette indgreb. Den præcise liste afhænger af dit helbred, men omfatter som regel:

• Blod- og urinprøver: komplet blodtælling, urinundersøgelse, biokemi, HbA1c (langtidsblodsukker) og koagulationstest.
• Apparative undersøgelser: røntgen af brystkassen, EKG, ultralyd af maven og nyrerne samt doppler af benenes vener.
• Endoskopi: gastroskopi er påkrævet for at undersøge mavesækken og spiserøret; koloskopi foretages ved behov.
• Vurdering fra speciallæger: praktiserende læge, endokrinolog, kardiolog, psykiater og for kvinder gynækolog.

Prøvesvar, du allerede har, kan sendes på forhånd, hvilket ofte forkorter denne fase. Teamet fortæller, hvilke undersøgelser der mangler.

Psykisk parathed og livet efter operationen

En fedmeoperation ændrer mavesækkens størrelse, og nogle gange madens vej, men den ændrer ikke vaner af sig selv. Det langsigtede resultat afhænger i høj grad af, hvad der sker efter udskrivelsen. Derfor vurderes parathed lige så grundigt som det fysiske helbred.

Før du siger ja til operation, er det en god idé at spørge dig selv ærligt, om du kan klare disse forpligtelser:

• gradvist over nogle uger at gå fra flydende kost til mos og derefter til fast føde;
• at spise små portioner langsomt og begrænse søde drikke og kalorierig flydende mad;
• at tage vitaminer og mineraler som ordineret, ofte resten af livet;
• regelmæssige blodprøver og kontroller, især det første år;
• regelmæssig fysisk aktivitet, så snart lægen tillader det;
• at stoppe med at ryge før operationen og ikke begynde igen.

Hurtigt vægttab medfører også følelsesmæssige forandringer. Nogle har brug for støtte til trøstespisning eller kropsopfattelse, og at bede om det er en del af almindelig behandling, ikke et tegn på nederlag.

Sådan vælger kirurgen operationen

Når det står klart, at patienten opfylder kriterierne, er næste spørgsmål, hvilken operation. Kirurgen tager højde for BMI, diabetes og hvor længe den har varet, refluks, tidligere maveoperationer, spisevaner og viljen til livslange tilskud. På City Medical Centre er de vigtigste muligheder:

• gastric sleeve (sleeve-gastrektomi), hvor mavesækken formes til et smalt rør;
• Roux-en-Y gastric bypass, som ofte foretrækkes ved type 2-diabetes eller udtalt refluks;
• mini gastric bypass, en bypass med én enkelt forbindelse;
• SADI-S, som oftest bruges ved meget højt BMI, svær diabetes eller som andet trin efter en sleeve.

Sleeve og bypass sammenligner vi i detaljer i en særskilt artikel. Det vigtige her er, at der ikke findes én bedste operation for alle: metoden vælges til den enkelte patient efter udredningen.

Konsultation på City Medical Centre

City Medical Centre tager imod internationale patienter. Den første konsultation er gratis og kan foregå online: fortæl om din højde, vægt, hvordan vægten har udviklet sig, sygdomme du behandles for, og prøvesvar du allerede har. Kirurgen vurderer, om en fedmeoperation passer til dig, hvilken metode der passer til dit tilfælde, og hvilken forberedelse der er brug for, og oplyser prisen, som derefter fastsættes i kontrakten. En personlig koordinator følger dig fra den første besked til afslutningen af rekonvalescensen, og dokumenter og spørgsmål kan du sende via WhatsApp. Læs mere på siden om fedmekirurgi.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket BMI skal jeg have for at få en fedmeoperation?

Ifølge retningslinjen fra ASMBS/IFSO fra 2022 anbefales operation fra et BMI på 35 og, ved type 2-diabetes, fra 30. Mange klinikker bruger stadig de ældre grænser på 40, eller 35 med en alvorlig følgesygdom. Kirurgen træffer den endelige beslutning efter en undersøgelse.

Kan jeg blive opereret med et BMI under 35?

Nogle gange. Ved et BMI på 30–34,9 kan operation overvejes, hvis du har type 2-diabetes, eller hvis behandling uden operation ikke har givet et varigt vægttab. For personer af asiatisk oprindelse gælder lavere grænser. Sådanne tilfælde vurderes altid individuelt.

Er der en aldersgrænse for fedmeoperation?

På City Medical Centre udføres fedmeoperationer kun på voksne. Der er ingen streng øvre aldersgrænse: hos ældre patienter ser kirurgen især på hjerte og lunger, bedøvelsesrisikoen og den forventede gevinst, ikke kun på alderen.

Skal jeg tabe mig før operationen?

Ofte anbefales en kort diæt i ugerne før indgrebet. Den kan gøre leveren mindre og gør operationen sikrere og lettere. Din kirurg afgør, om den er nødvendig og hvor længe, ud fra udredningen.

Hvad kan forhindre en fedmeoperation?

Almindelige grunde er graviditet eller nylig amning, aktiv kræft, akut sygdom, alvorlig hjerte- eller lungesygdom, størkningsforstyrrelser, ustabil psykisk sygdom, alkohol- eller stofmisbrug og en ubehandlet spiseforstyrrelse. Mange af dem udsætter kun operationen, til de er behandlet.