Hårets opbygning og årsagerne til skaldethed: fra kutikula til hårsæk

Hvad der bestemmer, hvordan dit hår ser ud

Hårets farve, struktur og form er i høj grad bestemt af arv, og derfor varierer de så meget fra person til person. Glat, bølget eller krøllet hår, fine eller grove hårstrå, mørk eller lys farve: alt dette ligger i den måde, hver enkelt hårsæk er dannet og fungerer på.

Generne er dog ikke den eneste påvirkning. Hormonbalance, alder og omgivelser former også håret gennem livet. Håret bliver ofte finere og lysere med alderen, hormonelle forandringer kan ændre dets tykkelse og vækst, og sol, varmestyling eller hårde kemiske behandlinger kan ændre, hvordan hårets overflade ser ud og føles.

Hårstråets tre lag

Den synlige del af håret, hårstrået, består primært af et protein, der hedder keratin. Det er ikke levende væv, og derfor gør det ikke ondt at klippe håret. Indvendigt er hårstrået bygget op af op til tre lag.

Det yderste lag: kutikula

Kutikula er det yderste lag. Det består af flade celler, der overlapper hinanden lidt ligesom tagsten eller murværk. Disse skæl beskytter de indre lag mod skader og hjælper håret med at holde på fugten. Når kutikula er glat, reflekterer håret lyset og ser blankt ud; når den bliver ru af varme, blegning eller gnidning, ser håret mat ud og knækker lettere.

Det midterste lag: cortex

Cortex ligger under kutikula og udgør størstedelen af håret. Den indeholder det naturlige pigment melanin, som giver håret dets farve, og stærke keratinfibre, der giver styrke, elasticitet og form. De fleste forandringer, som farvning, permanent eller glatning giver, sker i cortex.

Det inderste lag: medulla

Medulla er en blød, porøs kerne i midten af nogle hår. Ikke alle hår har den: fine hår mangler den ofte, mens tykkere hår som regel har den. Dens præcise rolle er stadig ikke helt klarlagt.

Hårsækken: der hvor håret bliver dannet

Hvert hår vokser fra en hårsæk, en lille lomme i hovedbundens hud. I bunden af den ligger en gruppe levende celler, der kaldes matrix. Disse celler deler sig, bevæger sig opad gennem hårsækken og hærder gradvist til hårstrået. Hårsækken indeholder også særlige strukturer, der forsyner det voksende hår med næring gennem små blodkar, og den er forbundet med en talgkirtel, der holder hår og hud smidige.

Hårsækkene arbejder ikke uafbrudt. Hver enkelt gennemgår en tilbagevendende cyklus:

• vækstfasen (anagen): håret vokser aktivt; i hovedbunden varer denne fase som regel flere år;
• overgangsfasen (katagen): væksten stopper, og hårsækken skrumper lidt i løbet af nogle uger;
• hvilefasen (telogen): håret hviler i nogle måneder og falder derefter af, hvorefter et nyt hår som regel begynder at vokse fra den samme hårsæk.

Fordi hårsækkene gennemgår deres cyklus uafhængigt af hinanden, er det normalt at tabe et vist antal hår hver dag. Problemerne opstår, når cyklussen bliver forstyrret, eller når hårsækkene gradvist holder op med at danne fyldige, stærke hår.

Hvorfor håret bliver tyndere med alderen

Skaldethed, eller alopeci, er tab af hår fra hovedbunden eller andre dele af kroppen. Den langt mest almindelige form er androgen alopeci, ofte kaldet arveligt hårtab. Den hænger sammen med en genetisk disposition og med den måde, visse hårsække reagerer på mandlige hormoner (androgener).

I følsomme hårsække bliver vækstfasen kortere for hver cyklus, og selve hårsækken skrumper gradvist. Hårene bliver finere, kortere og lysere, indtil nogle hårsække kun danner knap synlige hår. Processen er langsom og tager som regel flere år.

Hos mænd begynder udtyndingen typisk ved tindingerne og på issen og breder sig derfra. Hos kvinder viser androgent hårtab sig oftere som en generel udtynding over toppen af hovedet og tab af fylde, mens hårgrænsen foran som regel bevares. Hos begge køn er håret i nakken og i siderne af hovedet som regel mindre påvirket, og derfor bruges dette område som donorområde ved en transplantation.

Andre årsager til hårtab

Flere andre faktorer kan give eller bidrage til hårtab:

• autoimmune sygdomme, som pletskaldethed (alopecia areata), hvor immunsystemet påvirker hårsækkene, og der opstår runde pletter med hårtab;
• hormonelle forandringer, for eksempel efter en fødsel, omkring overgangsalderen eller ved stofskiftesygdomme;
• mangel på visse næringsstoffer, som jern eller protein, ofte i forbindelse med restriktive kure;
• fysisk eller psykisk stress, herunder en alvorlig sygdom, høj feber eller en operation, som kan sende mange hår i hvilefasen på én gang;
• visse former for medicin, hvor hårtab er en kendt bivirkning.

I nogle af disse tilfælde er hårtabet forbigående, og håret vokser ud igen, når årsagen er håndteret. I andre, især når hårsækkene er permanent beskadiget eller har dannet arvæv, er tabet varigt.

Hårtab er en kompleks proces, og mekanismerne bag er stadig ikke helt forstået. Omfanget og tempoet i udtyndingen er forskelligt fra person til person. Hvis hårtab bekymrer dig, er det bedste første skridt at gå til lægen eller en hudlæge, som kan undersøge hovedbunden, bestille prøver om nødvendigt og anbefale en behandling, der passer til netop din situation.

Hvad det betyder, hvis du overvejer en hårtransplantation

En hårtransplantation virker på grund af den måde, hårsækkene opfører sig på. Ved androgen alopeci er hårsækkene i nakken og i siderne af hovedet som regel modstandsdygtige over for den proces, der får håret til at skrumpe andre steder. Når disse hårsække flyttes til de tynde områder, bevarer de generelt denne modstandsdygtighed og bliver ved med at danne hår på deres nye plads.

Ved androgen alopeci bruger kirurger oftest FUE-metoden, hvor hårsækkene udtages én ad gangen fra donorområdet. En kombineret FUE- og DHI-metode kan bruges både ved androgen alopeci og til at give mere fylde i områder, der er blevet tynde. Valget afhænger af donorområdet, hårtabets omfang og kirurgens vurdering.

Det er vigtigt at være realistisk: en transplantation flytter eksisterende hår, den skaber ikke nye hårsække og behandler ikke den underliggende årsag til hårtabet. Det oprindelige hår kan fortsætte med at blive tyndere med tiden, så lægen kan også tale med dig om måder at støtte det på. En transplantation er ikke egnet ved total alopeci, hvor der ikke er noget donorhår at flytte, og hårtab på grund af sygdom, medicin eller mangel på næringsstoffer bør først udredes og behandles. Du kan læse mere om indgrebet på siden om hårtransplantation.

Konsultation hos City Medical Centre

City Medical Centre tager imod patienter fra udlandet. Den første konsultation er gratis og kan foregå online: send billeder af dit hår, de tynde områder og dit baghoved, og stil alle de spørgsmål, du har. Lægen vurderer din situation, forklarer, om en transplantation er en fornuftig mulighed, og oplyser prisen, som derefter fastsættes i kontrakten. En personlig koordinator følger dig fra din første besked, til du er kommet dig, og billeder og spørgsmål kan sendes via WhatsApp. Læs mere på siden om hårtransplantation.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke lag består et hår af?

Et hårstrå har op til tre lag. Kutikula er det beskyttende yderlag af overlappende celler, cortex i midten indeholder pigmentet og de keratinfibre, der giver styrke, og medulla er en blød kerne, som kun nogle, som regel tykkere, hår har.

Hvor vokser håret egentlig fra?

Håret vokser fra en hårsæk, en lille lomme i huden. Levende celler i bunden af den deler sig og bevæger sig opad, hvor de gradvist hærder til hårstrået. Hårsækken får næring gennem små blodkar og gennemgår tilbagevendende cyklusser med vækst, overgang og hvile.

Hvorfor taber mænd som regel håret ved tindingerne og på issen?

Ved androgen alopeci er hårsækkene i disse områder genetisk følsomme over for mandlige hormoner. Deres vækstfase bliver kortere, og de skrumper med tiden, så de danner finere hår. Hårsækkene i nakken og i siderne er som regel mindre følsomme, så håret dér bliver typisk siddende.

Er hårtab altid permanent?

Nej. Hårtab på grund af stress, sygdom, hormonelle forandringer, mangel på næringsstoffer eller visse former for medicin er ofte forbigående, og håret kan vokse ud igen, når årsagen er håndteret. Arveligt hårtab og arvævsdannende sygdomme er som regel varige. En læge kan hjælpe med at finde ud af, hvilken type du har.

Kan en hårtransplantation stoppe skaldethed?

En transplantation flytter modstandsdygtige hårsække til de tynde områder, hvor de som regel bliver ved med at vokse, men den behandler ikke årsagen til hårtabet. Det oprindelige hår kan fortsætte med at blive tyndere, så lægen kan foreslå måder at støtte det på. En transplantation er ikke egnet, når der ikke er noget donorhår.