Alopeci forklaret: fra typer og årsager til diagnose og behandlingsmuligheder

Hvad alopeci er, og de vigtigste typer

Alopeci betyder delvist eller fuldstændigt tab af hår. Det kan være forbigående eller langvarigt, og det kan ramme hovedbunden såvel som andre steder på kroppen, hvor der vokser hår. Ikke alle former opfører sig ens, og derfor forsøger lægen først at finde ud af, hvilken type der er tale om.

Androgen alopeci

Den mest almindelige form, også kendt som arveligt hårtab hos mænd og kvinder. Den skyldes primært genetisk disposition og androgene hormoners påvirkning af hårsækkene. Hos mænd begynder den som regel ved tindingerne og på issen, mens den hos kvinder oftere viser sig som en gradvis udtynding hen over toppen af hovedet.

Pletskaldethed (alopecia areata)

En autoimmun tilstand, hvor der opstår en eller flere runde, glatte, hårløse pletter i hovedbunden eller på kroppen. Den kan begynde i alle aldre og ses nogle gange sammen med andre autoimmune sygdomme.

Telogent effluvium

Et midlertidigt øget hårfald, der ofte følger efter fysisk eller psykisk stress, en fødsel, en alvorlig sygdom eller en operation. Det er som regel reversibelt: håret kommer typisk igen, når den udløsende faktor er væk.

Arvævsdannende (cikatriciel) alopeci

En sjælden form, hvor hårsækkene ødelægges og erstattes af arvæv, så hårtabet i området er permanent. Den kan skyldes betændelsestilstande i huden, infektioner eller fysiske skader på hovedbunden.

Traktionsalopeci

Hårtab forårsaget af langvarigt træk i hårsækkene, for eksempel fra stramme hestehaler, fletninger eller hair extensions. Det er som regel reversibelt, hvis frisuren ændres tidligt nok.

Faktorer der bidrager til hårtab

Hårtab er ofte resultatet af flere faktorer, der virker sammen. Når man kender dem, er det lettere for lægen at vælge den rigtige tilgang.

• Arv. Særligt vigtigt ved androgen alopeci: hvis nære slægtninge har mistet håret, er sandsynligheden større.
• Hormonelle forandringer. Graviditet, overgangsalder og stofskiftesygdomme kan alle påvirke hårvæksten, ligesom ændringer i niveauet af androgener.
• Sygdomme. Autoimmune sygdomme som pletskaldethed, jernmangelanæmi og visse systemiske sygdomme kan give hårfald.
• Fysisk og psykisk stress. Et voldsomt chok, en skade eller en større operation kan udløse midlertidigt hårfald nogle måneder senere.
• Medicin og behandling. Visse lægemidler, for eksempel nogle former for medicin mod kræft, gigt eller depression, samt strålebehandling af hovedet kan påvirke hårvæksten.
• Skader på hår og hovedbund. Hårde kemiske behandlinger, hyppig brug af varme stylingredskaber og stramme frisurer svækker håret.
• Kost. Mangel på jern, zink eller B-vitaminer kan bidrage til udtynding.

Sådan viser alopeci sig

Diffus udtynding

Et af de hyppigste tegn: håret bliver tyndere over hele hovedet, ofte mest synligt på issen eller langs skilningen. Fordi det udvikler sig langsomt, opdager mange det først, når tabet allerede er betydeligt.

Lokaliserede pletter

Håret falder af i afgrænsede områder og efterlader skaldede pletter, ofte runde eller ovale. Det er typisk for pletskaldethed, hvor pletterne kan opstå pludseligt og nogle gange ledsages af let kløe eller prikken.

Typiske mønstre

• Mænd: hårgrænsen trækker sig tilbage ved tindingerne, og issen bliver tyndere, hvorefter det gradvist breder sig til andre områder.
• Kvinder: jævn udtynding over toppen af hovedet, mens hårgrænsen foran som regel bevares.
• Arvævsdannende alopeci: hårtabet kan ledsages af rødme, kløe eller ømhed i hovedbunden.

Hårets struktur kan også ændre sig: hårstråene kan blive finere og svagere. Og hårtab har ofte en følelsesmæssig side, der påvirker selvtillid og trivsel, hvilket i sig selv er en god grund til at søge hjælp.

Hvilke specialister kan hjælpe

Når hårfaldet bliver tydeligt, er det en god idé at gå til lægen i stedet for at prøve tilfældige produkter. Afhængigt af situationen kan flere specialister blive involveret:

• Hudlæge (dermatolog). Den vigtigste specialist for hud, hår og hovedbund. Hudlægen vurderer hovedbunden og undersøger for tilstande som seborrosisk eksem eller psoriasis, der kan bidrage til hårtab.
• Endokrinolog. Undersøger for hormonelle ubalancer, herunder problemer med skjoldbruskkirtlen og hormonelle forandringer hos kvinder.
• Egen læge. Foretager en generel undersøgelse, leder efter årsager som mangel på jern eller vitaminer og henviser til andre specialister, når der er behov for det.

Selve behandlingen af hårtab bør ordineres af en læge efter en undersøgelse. Undgå at starte på medicin på egen hånd: det rigtige valg afhænger af typen af alopeci og dit generelle helbred.

Sådan stilles diagnosen ved kraftigt hårtab

En præcis diagnose er grundlaget for enhver fornuftig plan, også for spørgsmålet om, hvorvidt en hårtransplantation overhovedet giver mening.

1. Undersøgelse og sygehistorie. Lægen ser på omfanget og mønsteret af hårtabet og spørger til familiehistorie, sygdomme, stress, kost og livsstil.
2. Blodprøver. En almindelig blodprøve kan afsløre blodmangel, mens hormonprøver og målinger af jern, vitaminer og mineraler hjælper med at finde andre årsager.
3. Trikoskopi. En forstørret undersøgelse af hovedbund og hårsække med et særligt kamera.
4. Vævsprøve fra hovedbunden. Bruges kun i nogle tilfælde, når diagnosen er uklar.
5. Henvisning. Om nødvendigt bliver du henvist til en endokrinolog eller andre specialister.

Hvor en hårtransplantation passer ind

På baggrund af diagnosen lægger hudlægen en behandlingsplan, som kan omfatte medicin, ændringer i kost og livsstil samt pleje af hovedbunden. Mange former for hårtab, som telogent effluvium eller traktionsalopeci, kan bedres, når årsagen bliver håndteret.

En hårtransplantation kommer primært på tale ved androgen alopeci, der er blevet stabil, og når der er nok sundt hår i donorområdet i nakken og i siderne af hovedet. FUE bruges ved androgen alopeci, og en kombineret FUE- og DHI-metode bruges ved androgen alopeci og til at give mere fylde i tynde områder. En transplantation er ikke egnet ved total alopeci, hvor der ikke er noget donorhår, og den overvejes som regel ikke, mens pletskaldethed er aktiv. Den behandler heller ikke årsagen til hårtabet, så fortsat opfølgning hos en læge er stadig vigtig. Du kan læse mere på siden om hårtransplantation.

Konsultation hos City Medical Centre

City Medical Centre tager imod patienter fra udlandet. Den første konsultation er gratis og kan foregå online: send billeder af dit hår og donorområdet, beskriv hvordan dit hårtab har udviklet sig, og del de prøvesvar, du har. Lægen vurderer, om en transplantation er relevant, og oplyser prisen, som derefter fastsættes i kontrakten. En personlig koordinator følger dig fra din første besked, til du er kommet dig, og billeder og spørgsmål kan sendes via WhatsApp. Læs mere på siden om hårtransplantation.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den mest almindelige form for alopeci?

Androgen alopeci, også kaldet arveligt hårtab hos mænd og kvinder. Den hænger sammen med arv og androgene hormoners påvirkning af hårsækkene. Hos mænd rammer den typisk tindingerne og issen, mens den hos kvinder oftest giver diffus udtynding på toppen af hovedet.

Er alopeci altid permanent?

Nej. Telogent effluvium og traktionsalopeci er ofte reversible, når den udløsende faktor fjernes, og pletskaldethed kan komme og gå. Arvævsdannende alopeci ødelægger derimod hårsækkene i det ramte område. En læge kan efter en undersøgelse sige, hvilken type du har.

Hvilken læge skal jeg gå til med hårtab?

Start hos en hudlæge, som er specialist i hud, hår og hovedbund. Afhængigt af fundene kan du også blive henvist til en endokrinolog eller din egen læge for blodprøver og en kontrol af hormoner, jern og vitaminer.

Kan en hårtransplantation hjælpe mod alopeci?

Den kan hjælpe ved stabil androgen alopeci, når der er nok donorhår. Den er ikke egnet ved total alopeci, hvor der ikke er noget donorhår, og overvejes som regel ikke, mens pletskaldethed er aktiv. Lægen afgør det efter at have vurderet din hovedbund.

Hvilke undersøgelser laves ved kraftigt hårtab?

Som regel en undersøgelse af hovedbunden, en gennemgang af sygehistorien, blodprøver for blodmangel, hormoner, jern og vitaminer samt trikoskopi, en forstørret visning af hårsækkene. En vævsprøve fra hovedbunden tages kun i nogle tilfælde, når diagnosen forbliver uklar.