Hvad er trikologi? Læren om hårets sundhed og dens plads i moderne medicin

Hvad trikologi er

Trikologi er det fagområde, der beskæftiger sig med hår og hovedbund: deres opbygning, vækst og sundhed og de problemer, der rammer dem. Faget trækker på anatomi, biologi og fysiologi samt på dermatologi og endokrinologi for at forklare, hvorfor håret vokser, hvorfor det går tabt, og hvornår det kan komme sig.

Titlen og uddannelsen for dem, der arbejder på området, varierer fra land til land. Mange steder er det hudlæger, der diagnosticerer og behandler sygdomme i hår og hovedbund, mens trikologer kan have fokus på vurdering og pleje. Uanset hvem du går til, er princippet det samme: Find årsagen, før du vælger behandling.

Hårets vækstcyklus

Hver hårsæk gennemgår en cyklus, der gentager sig. At forstå den er grundlaget for enhver tilgang til hårpleje og genskabelse af hår, også hårtransplantation.

Anagen: aktiv vækst

I anagenfasen vokser håret aktivt. I hovedbunden varer fasen typisk fra to til syv år, og derfor er de fleste hår i hovedbunden i anagenfasen på et givet tidspunkt.

Katagen: overgang

Katagen er en kort fase på omkring to til tre uger. Hårsækken skrumper og holder op med at producere nyt hår og forbereder sig på hvile.

Telogen: hvile

Telogen varer omkring tre måneder. Håret vokser ikke længere, men bliver siddende, mens et nyt hår begynder at dannes under huden.

Exogen: hårfald

Exogen beskrives nogle gange for sig: Det er stadiet, hvor det gamle hår falder af og giver plads til det nye. Det er normalt at tabe et vist antal hår hver dag som en del af denne cyklus.

Når cyklussen forstyrres, for eksempel når mange hår går i hvilefase på samme tid, eller vækstfasen bliver kortere, kan der opstå mærkbar udtynding.

Sådan diagnosticeres problemer med hår og hovedbund

Diagnosen begynder som regel med en samtale om, hvornår problemet opstod, arvelige forhold, kost, stress, nylig sygdom og medicin. Derefter undersøger specialisten hovedbunden og håret.

• Trikoskopi. En forstørret undersøgelse af hovedbunden og hårstråene, ofte med et digitalt kamera, hjælper med at skelne mellem forskellige typer hårtab.
• Trækprøve og hårtælling. Enkle test viser, om hårtabet er øget.
• Blodprøver. De kan undersøge jerndepoter, stofskifte, hormoner og andre faktorer, når sygehistorien peger i den retning.
• Vævsprøve. I uklare tilfælde, især ved mistanke om ardannelse, kan en lille hudprøve blive undersøgt.

Behandling og forebyggelse

Afhængigt af diagnosen kan behandlingen omfatte midler til udvortes brug, medicin ordineret af en læge, behandlinger som mesoterapi eller blodpladeberiget plasma og korrektion af underliggende årsager som mangel på næringsstoffer. Dokumentationen bag mulighederne varierer, og en læge bør forklare, hvad man realistisk kan forvente.

Forebyggelse betyder også noget: skånsom hårpleje, at undgå stramme frisurer og hårde kemiske behandlinger, en varieret kost og tidlig opmærksomhed på forandringer i hovedbunden kan forhindre, at nogle problemer bliver værre.

Hårtab hos mænd og kvinder

Mænd

Den hyppigste form hos mænd er androgen alopeci, også kaldet arveligt mandligt hårtab. Det begynder som regel med vigende tindinger og udtynding på issen og hænger sammen med den virkning, dihydrotestosteron (DHT) har på genetisk følsomme hårsække. Muligheder, der drøftes med en læge, kan omfatte medicin som minoxidil eller finasterid og, når hårtabet er stabilt, og donorområdet tillader det, en hårtransplantation for at genskabe den tabte dækning.

Kvinder

Hos kvinder er hårtabet oftere diffust, med en generel udtynding hen over toppen af hovedet frem for et tydeligt mønster. Det kan hænge sammen med hormonelle forandringer, stress, mangel på næringsstoffer eller arv. Behandlingen kan omfatte minoxidil, hormonbehandling valgt af en læge og i nogle tilfælde behandlinger, der sigter mod at støtte hårvæksten.

Det fælles

Gener og alder spiller en vigtig rolle hos begge køn. I alle tilfælde er en individuel tilgang baseret på en præcis diagnose nøglen til at vælge en fornuftig behandling.

Almindelige sygdomme i hovedbunden, der påvirker håret

Seborrøisk eksem

Tilstanden giver røde, skællende pletter, nogle gange med kløe og kraftigt skæl. Overskud af talg og gæraktivitet spiller ofte en rolle. Behandlingen går ud på at dæmpe betændelsen med medicinske shampooer og om nødvendigt anden medicin.

Psoriasis i hovedbunden

Psoriasis kan danne tykke plaques i hovedbunden, der giver ubehag og hos nogle hårtab. Behandlingen spænder fra midler til udvortes brug til lysbehandling og systemisk medicin i sværere tilfælde.

Svampeinfektioner

Svampeinfektioner i hovedbunden kan give pletvist hårtab og kræver svampebehandling ordineret af en læge.

Folliculitis

Betændte hårsække kan være smertefulde og kan, hvis problemet varer ved, skade hårsækkene. Behandlingen afhænger af årsagen og kan omfatte antibakteriel behandling og tilpasset pleje.

Lichen planopilaris

Det er en sjælden betændelsestilstand, der angriber hårsækkene og kan føre til ardannelse og varigt hårtab i det ramte område. Tidlig behandling med betændelsesdæmpende medicin kan hjælpe med at bremse forløbet, og derfor fortjener usædvanlige symptomer som rødme omkring hårsækkene, svie eller kløe hurtig opmærksomhed.

Trikologi og hårtransplantation

Trikologi og hårtransplantation supplerer hinanden. En transplantation flytter sunde hårsække fra donorområdet til udtyndede områder, men den behandler ikke årsagen til hårtabet. Derfor kommer diagnosen først: typen af hårtab, om det stadig skrider frem, og hovedbundens tilstand har alle betydning for, om en operation giver mening.

FUE bruges ofte ved androgen alopeci, og en kombineret FUE- og DHI-metode kan bruges ved androgen alopeci og til at give mere fylde. Aktiv betændelse i hovedbunden bør som regel behandles før en operation, og ved tilstande med ardannelse overvejes en transplantation kun med stor forsigtighed og efter en specialists vurdering. Medicinsk behandling kan fortsætte efter en transplantation for at hjælpe med at beskytte det resterende oprindelige hår.

Konsultation hos City Medical Centre

City Medical Centre arbejder med internationale patienter og har speciale i hårtransplantation. Har du fået stillet en diagnose for dit hårtab og vil gerne vide, om en transplantation kan være en mulighed, kan du bestille en gratis første konsultation, også online. Send billeder af dit hår og dit donorområde, så vurderer lægen dit tilfælde og oplyser prisen, som derefter fastsættes i kontrakten. En personlig koordinator følger dig fra din første besked, til helingen er afsluttet, og billeder og spørgsmål kan sendes via WhatsApp. Læs mere på siden om hårtransplantation.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad beskæftiger trikologi sig med?

Trikologi beskæftiger sig med hår og hovedbund: hvordan håret vokser, hvorfor det går tabt, og hvilke tilstande der påvirker hovedbunden. Faget kombinerer viden fra anatomi, biologi, dermatologi og endokrinologi for at finde årsagen til et problem, før der vælges behandling.

Hvor længe vokser et hår, før det falder af?

Et hår i hovedbunden vokser typisk i to til syv år i anagenfasen, gennemgår derefter en kort overgang på to til tre uger og hviler i omkring tre måneder, før det falder af og erstattes. Det er normalt at tabe noget hår hver dag.

Hvilke undersøgelser bruges til at diagnosticere hårtab?

Almindelige redskaber er en grundig sygehistorie, en forstørret undersøgelse af hovedbunden kaldet trikoskopi, enkle trækprøver og, når der er grund til det, blodprøver for jern, stofskifte og hormoner. I uklare tilfælde kan der tages en lille vævsprøve fra huden.

Behandler en hårtransplantation årsagen til hårtabet?

Nej. En transplantation flytter sunde hårsække til udtyndede områder, men stopper ikke den proces, der giver hårtabet. Derfor kommer diagnosen først, og derfor fortsætter den medicinske behandling nogle gange efter operationen for at beskytte det resterende hår.

Kan jeg få en hårtransplantation, hvis jeg har en sygdom i hovedbunden?

Aktiv betændelse, for eksempel et udbrud af eksem eller psoriasis, skal som regel behandles først. Ved tilstande med ardannelse overvejes en transplantation kun med stor forsigtighed og efter en specialists vurdering. Beslutningen træffes af en læge efter en undersøgelse.