En kort historie om brystforstørrelse og moderne implantater

• Bryster, der forblev små eller udviklede sig ujævnt efter puberteten.
• Tab af volumen og form efter graviditet, amning eller vægttab.
• Synlig forskel mellem de to bryster.
• Rekonstruktion efter operation for brystkræft, som drev en stor del af den tidlige medicinske forskning.

I lang tid lå disse ønsker langt foran det, medicinen kunne tilbyde sikkert. En stor del af operationens historie er jagten på et materiale, som kroppen tåler godt, og som holder formen i mange år.

• Overførsel af egen fedt: et af de første beskrevne forsøg brugte fedt fra et andet sted på kroppen. Ideen var god, men uden moderne teknikker overlevede meget af fedtet ikke.
• Indsprøjtning af fremmede stoffer: omkring år 1900 blev stoffer som paraffin sprøjtet direkte ind i brystet. De gav hårde knuder, betændelse og alvorlige komplikationer.
• Faste materialer: i første halvdel af 1900-tallet afprøvede man materialer som glaskugler, svampe og forskellige plastmaterialer. Kroppen reagerede med hærdning, infektion og deformitet.
• Indsprøjtning af flydende silikone: midt i århundredet blev fri, flydende silikone i nogle lande sprøjtet ind i brystet, hvilket gav knuder, vandring af materialet og varige skader.

Disse fejlslag gav en vigtig lære: det, der placeres i brystet, skal være indkapslet, stabilt og godt tålt af vævet.

Kort efter kom implantater med saltvand, en steril saltopløsning. De fyldes under operationen, og hvis skallen revner, optager kroppen blot saltvandet. De føles dog ofte fastere og giver lettere synlige folder.

• Stærkere skaller: skaller i flere lag mindskede udsivning af gel og antallet af brud.
• Kohæsiv gel: moderne gel hænger sammen som et blødt fast stof, så den som regel bliver på plads, hvis skallen revner.
• Nye former: ud over runde implantater blev der udviklet anatomiske, dråbeformede implantater, der efterligner brystets naturlige hældning.
• Forskellige overflader: der kom glatte og teksturerede skaller, hver med egne fordele og særtræk.

Sikkerheden har også været genstand for en livlig offentlig debat. I begyndelsen af 1990'erne begrænsede myndighederne i USA brugen af implantater med silikonegel, mens sikkerheden blev undersøgt, og i midten af 2000'erne blev de igen fuldt godkendt efter store studier. I de senere år er en sjælden type lymfom, der især er forbundet med visse teksturerede implantater, blevet identificeret, og nogle teksturerede modeller er trukket tilbage. Disse begivenheder førte til strengere regler, bedre information til patienter og langvarige registre.

• Materiale: implantater med silikonegel ser mest naturlige ud og føles mest naturlige; saltvandsimplantater bruges sjældnere.
• Form: runde implantater giver mere fylde i den øverste del af brystet, mens anatomiske dråbeformede giver en mere gradvis hældning.
• Overflade: glat eller tekstureret; valget afhænger af implantattypen og kirurgens tilgang.
• Størrelse og profil: vælges ud fra brystkassens bredde, det tilgængelige væv og det ønskede resultat.

Heller ikke moderne implantater holder livet ud. På et tidspunkt kan det blive nødvendigt at udskifte eller fjerne dem, og regelmæssig opfølgning er fortsat vigtig. Mulige komplikationer omfatter blandt andet kapselkontraktur, brud og ændringer i formen over tid.

Operationen foregår under indlæggelse, og kompressionstøj bæres i 1–1,5 måned. Forbindinger, kontroller og opfølgning hos din plastikkirurg fortsætter i et helt år efter operationen. Den første konsultation er gratis og kan foregå online: send billeder og beskriv det resultat, du ønsker. Lægen oplyser prisen efter vurderingen, og den fastlåses derefter i kontrakten. En personlig koordinator følger dig fra den første besked til afslutningen af rekonvalescensen. Læs mere på siden om brystkirurgi.